11 år siden
 | Carla Lauritsen
En dag i parken
Svarkommentar Hej Stig!
Tusind tusind tak for de fine ord. Du rammer sømmet på hovedet med henblik på den konflikt/balancegang jeg ønsker at fremstille i denne lille historie. Det var rart at høre en anden sætte ord på historien, og opleve at den giver mening andre steder end i mit hoved.
Endnu engang tak for de fine ord!
Hilsen
Carla 11 år siden |
11 år siden
| Carla Lauritsen
AsocialHej Kia
Som de forrige oplever jeg også at asocial ikke helt stemmer overens med, hvordan jeg oplever hovedpersonen. Hun virker mere som om hun er social angst og ikke selv har valgt situationen, hvilket en asocial ville have gjort.
Men! nok om det. For du formåede at fastholde mig som læser og det er jeg glad for. De sidste to afsnit du har skrevet, er nemlig rigtig rigtig fine! Man mærker virkelig hvordan hun længes efter verden udenfor. Et lille råd hvis teksten, i mine øjne, skulle stemme bedre overens med titlen, ville være at komme lidt had/væmmelse over for verden udenfor ind i historien?
Ihvertfald tak for historien :)
-Carla 11 år siden |
11 år siden
| Carla Lauritsen
AfgrundenThumbs up på din historie!
Du skriver flot og man indfinder sig hurtigt i historien. Det var meget intenst at læse, og jeg synes især om den første adrenalinprægede del, som i mine øjne, er meget realistisk. Ligesom forrige kommentar, kan jeg heller ikke lade være med at få indtrykket af at denne lille historie, må være en scene i en længere historie? Men så igen, det er vel formålet med kortprosa.
-Carla 11 år siden |
12 år siden
| Carla Lauritsen
Tunesisk flamme. Arabisk brandHej JanK
Måtte også lige kreditere dig for denne lille historie! Det er et stort emne at tage op i en kort tekst, men jeg synes alligevel du formår at indfange essensen ret godt. Især titlen, ordene "Der stinker af pis og håbløshed" og den sidste sætning, fik mig til at synke dybere i teksten :)
-Carla 12 år siden |
12 år siden
| Carla Lauritsen
Hans Jørgen
Svarkommentar Tak for svar, det er dejligt med respons! Jeg valgte at skrive den en smule overfladisk og 'bedøvet' netop fordi det er sådan Hans Jørgen, og mange andre alkoholikeres, liv er. De drømmer om at lave store forandringer, men når det kommer til at handle, for at opnå forandringerne, erkender de at det kræver hårdt arbejde og viljestyrke, hvilket de mangler, og erkendelsen af dette vælger de at drikke væk.
Så det jeg forsøger at beskrive, er menneskets drømme om forandringer, men benægtelsen af arbejdsindsatsen det kræver at nå fra A til B, og derfor vil mennesket aldrig opnå de ønskede forandringer.
Men nu kan jeg godt se at den er lige 'bedøvet' nok, og at der mangler 'spænding', så må tilbage til skrivebordet. Igen tusind tak for tilbagemeldingen, det fik min hjerne i gang, og nu ved jeg hvad jeg skal med historien :) 12 år siden |
12 år siden
| Carla Lauritsen
Jeg vakler rundt i ørkenenHej Patrick
God tekst du har skrevet. Da jeg læste den, tænkte jeg at det lidt er to i én, eftersom den kan forstås både som en fysisk vaklen såvel som (og nok mest?) en psykisk vaklen? 12 år siden |